Tag stranden med hjem – mere sommerpynt

23.august

Udenfor mit vindue går sommeren på hæld. Landets skolebørn cykler rundt med alt for store tasker, og efteråret er lige om hjørnet. Men det er ikke efterår endnu. Selvom sommeren har været lang, våd og blæsende, så fortjener den at blive nydt lidt endnu. 

Der er ikke nogen bedre måde at fejre årstiderne på, end ved at tage noget natur med indenfor. Jeg elsker at mit hjem er en refleksion, af sæsonerne udenfor mit vindue, og jeg føler mig forbundet med noget større – årets gang og naturens cyklus. Grønt er godt for øjet, siger man, men jeg tror alt natur er godt for øjet. Og sjælen. Og roen. Uanset om det er grønt, brunt, hvidt eller grågrumset. 

Små sejlbåde i muslingeskaller

Du skal bruge:

  • Muslingeskaller indsamlet på stranden (Tag ikke flere end du skal bruge)
  • Hvidt karton
  • Selvhærdende ler – som det her fra Søstrene Grene

Sådan gør du:

  1. Sørg for at vaske dine skaller af. Ellers kommer der også til at dufte af strand i dit hjem
  2. Klip små sejl ud af karton, så sejlene har en fin størrelse i forhold til muslingeskallen. 
  3. Tryk et stykke selvhærdende ler ned i muslingeskallen – hårdt nok til at det sidder fast, men ikke så hårdt, at skallen knækker. 
  4. Sæt forsigtigt sejlet fast i det selvhærdende ler.

Voila! Så er der sejlbåde. Børn kan også være med til at lave dem, men jo mindre fingre, jo mere hjælp til at klippe og montere sejl. 

Gem til senere

Christiane

Traditions manifest

Hverdagsmagi i moderne indpakning

Hvad vil du give videre til dine børn? Vil du gerne give dem familiens traditioner og minder med på deres vej, men aner ikke hvor du skal starte henne? Svaret er ikke at tilføje mere til din to-do-liste eller at sammenligne din familie med alle de overvældende idéer på sociale medier. Vores liv fortjener ægte opmærksomhed. 

Hos Mindemageriet vil jeg gerne  inspirere dig til at

1

Skabe familiebånd

Bliv inspireret til at skabe stærke rødder og familiebånd gennem små og store traditioner og højtider, i og udenfor hjemmet

2

Skabe tid

Få gode husgeråd til at skabe tid til at fejre årstider, højtider, livets gang – og putte mere hverdagsmagi ind i dagligdagen

3

Skabe minder

Opdag, hvordan du kan gemme minde og passe på fortiden, som en ægte mindemagerske – uden at det bliver overvældende.