Hvornår er det Store Bededag?

Store bededag falder altid fredag før fjerde søndag efter påske

Historien om Store Bededag

Dagen blev indført af Biskoppen Hans Bagger i 1686, som et forsøg på at få folk til at møde op i kirken i ædre tilstand. Da den blev indført, skulle kirkeklokkerne ringe kl. 18 aftenen før, altså om torsdagen, og her skulle alle butikker – og særligt værtshuse – lukke. I weekenden skulle man så igennem tre gudstjenester, fredag, lørdag og søndag, før man kunne genoptage arbejdet. Det var dog kun fredagen, der blev indført ved lov af kongen, og Store bededag er en særlig dansk helligdag.

Placeringen af Store Bededag menes ikke at være tilfældig, da man i foråret i forvejen afholdte såkaldte ”gangdage”, hvor man gik i hellig procession ud over markerne – en form for optog med præsten forrest.

Højtidens traditioner

Når nu ingen måtte arbejde på store bededag, fandt bagerne på at sælge brød, der kunne varmes derhjemme. Derfor spiser vi varme hveder, eller hvedeknopper, torsdagen før store bededag. De varme hveder blev især populære fra midten af 1800-tallet, hvor den hvide hvede var en særlig fin spise. På nogenlunde samme tidspunkt opstod københavner-traditionen at ”gå på volden”. Den er også set i andre større byer, hvor det bedre borgerskab tog skikken til sig – og muligheden for at blive set.

Symboler

Dagens kirkelige farve er lilla, som andre faste- og bods-dage.

Mad

Varme hveder – denne madtradition er kun overgået af julemiddagen og julefrokosten i popularitet.

Sange

–

Folketraditioner og overtro

Der er en udbredt fortælling om at dagen blev indført som erstatning for alle de helligdage, der forsvandt ved helligdagsreformen i 1770 (som Struense uretsmæssigt får skylden for), men detteer altså ikke korrekt.

Fortællinger om højtiden

–

Moderne traditioner og fortolkninger

Mange kirker indbyder i dag til varme hveder, spadsereture og gudstjenester med plads til refleksion. Dagen er også blevet en klassisk konfirmationsdag for mange unge mennesker hvert år.