Hvornår er det fastelavn?

Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at det er fastelavnssøndag mellem den 1. februar og den 7. marts. Og påskedag? – den falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn – og det er så bøvlet at regne ud, at det er nemmest at forhøre sig hos kirken, som heldigvis regner det ud for os. I 2023 falder fastelavn d. 19.februar

Historien om fastelavn

Ordet “fastelavn” er en fordansket udgave af det tyske ord Vastel-avent, som kan oversættes til noget i retning af faste-aften. I hedensk tid – før kristendommens indtog – holdte man i februar en fest for overgangen fra vinter til sommer. Som med mange andre af vores gamle hedenske traditioner, kom kristendommen meget bevendt med nogle religiøse højtider, der faldt nogenlunde samtidigt. Og derfor fortsatte festen, efter Danmark blev kristent land. Frem til reformationen indledte fastelavnsfesten en 40 dage lang faste, og det ædegilde, der i middelalderen indledte faste blev dengang kaldt flæskesøndag og flæskemandag. Flæskemandag hed også nogle steder “blå mandag”, som var den eneste hverdag, hvor håndværkere havde fri.

Fasten startede først onsdagen efter fastelavn – Tirsdag efter fastelavnssøndag hedder hvide tirsdag. Det er den sidste dag inden fastetiden, som indledes askeonsdag, onsdagen efter fastelavn. Fasten skulle lære folket at leve et nøjsomt liv, og tidsrammen er taget fra Biblen, og historien om helligånden, der førte Jesus ud i ørkenen, hvor han fastede i 40 dage og blev udsat for forskellige prøvelser.

Højtidens traditioner og ritualer

I dag fylder de kristne traditioner ikke meget – og det har de nok aldrig rigtig gjort udenfor kirken, da fastelavn kun handlede om at starte fasten. Så var der en helt anden festivitas i de folkelige traditioner.

Drillerier og udklædning: Hvad der i dag er en harmløs og hyggelig børnefest, var op til 1900-tallet en voksenfest, med spas og løjer og løsslupne drillerier, og flere konger og præster har forsøgt med forbud mod masker, fastelavnsløb og drikkegilder flere gange siden 1500-tallet. Forbuddet havde ikke stor effekt, tværtimod holder skikken med udklædning ved her i det 21.århundrede.

Slå katten at tønden kommer muligvis fra de hollændere, som bosatte Amager i ca. 1515, men man kender til lignende skikke fra tidligere tider. Det foregik på hesteryg, og inden i tønden var der ganske rigtigt en levende kat – man var ikke så hensynsfuld overfor dyr, og katten stod jo i ledtog med hekse og anden ondskab. Legen sluttede når tønden gik i stykker og katten tumlede ud – levende eller død. Og kattekongen slap for at betale kommuneskat det kommende år. Der er i tiden omkring 15-1600 eksempler på andre lege, hvor høns og gæs har måttet lade livet. I dag er “Slå katten af tønden” stadig omdrejningspunktet for fastelavnsarrangementer i skoler og foreninger – dog uden levende katte.

Fastelavnsris har man kunne købe i butikker siden 1700-tallet, og de blev brugt til at “rise” med – man slog hinanden med fastelavnsriset, for at overføre noget af risets frugtbarhed til den man risede. Fastelavnsriset bestod af kviste med knopper, der var klar til at springe ud (og det er dem som er “ris”). Denne hedenske skik fik kristendommen genfortolket, så riset og det at blive riset skulle minde om Jesu lidelser. I dag er der tradition for at “rise” sine forældre; Man vækker dem om morgenen med sangen “Fastelavn er mit navn” mens man (nænsomt) slår med riset på dynen, til de står op.

At gå ud og rasle er ved at gå i glemmebogen, men det er faktisk den originale, danske udgave, af Halloweens “slik eller ballade”. Men ved fastelavn handler det ikke om at skræmme – men om at underholde med en sang – ofte fastelavnssangen – og få noget sødt eller en mønt for underholdningen.

Symboler

Katte, masker, tønder, konge- og dronningekrone, fastelavnsris med pynt,

Mad

Fastelavnsboller – Den labre og populære bolle begynder hos nogle bagere at dukke frem allerede midt i januar. Den har sine rødder i Hvide Tirsdag, hvor man spiste fede, hvide og søde sager, med sukker, mel og æg, inden fasten for alvor startede Askeonsdag. En anden forklaring er, at de stammer fra 1600-tallets Tyskland, hvor de hed Heisswecken eller Heetwege – i Sønderjylland blev det til “hedvig” – som i dag stadig er navnet på en fastelavnsbolle.

I dag findes der to typer; den gammeldags bolle med eller uden remonce i, men altid med glasur på toppen – og så den heftige flødeskumsfyldte wienderbrødsbolle. Den sidstnævnte har vi lånt fra Sverige – i hvert fald flødeskummen – som findes i de svenske fastelavnsboller “semlor”.

Sange

Fastelavnssangen “Fastelavn er mit navn” som børn synger, når de er ude og rasle

Folketraditioner og overtro

Som man kan se her, består fastelavn i dag næsten udelukkende af folketro og folkelige traditioner, og det religiøse aspekt kan næsten ikke ses.

Fortællinger om højtiden

–

Moderne traditioner og fortolkninger

Vi holdt op med at putte levende katte i tønderne i slutning af 1800-tallet, og erstattede de stakkels pus med dukker og senere med kattebilleder på tønden. Traditionen med at putte spiselige ting i tønden, som vælter ud, når kongen slår hul på den, er først kommer til i nyere tid, formodentligt i takt med at vi har fået bedre råd til slik og søde sager som fråds.

Traditioner med udklædning, maskerader, optog eller karneval, løssluppen stemning og drillerier kendes fra hele verden, og har de fleste steder et element af noget folketro og overtro.

Det seneste årti er fastelavn blevet truet af den amerikanske Halloween. Til fastelavn ser man færre børn rasle efter penge, og til halloween ser man flere børn være klædt ud som andet end “uhyggelige væsner”. Måske ender de to traditioner med at ligne hinanden helt. Og det er lidt synd, for fastelavn har en lang, særpræget dansk tradition.

Fastelavn er helt vores egen, og det er nok den tradition, næst efter julemanden, som flest børn kender, på tværs af landet. Når skoler og foreninger er med til at holde liv i en tradition, udbredes den til alle der er med i de fællesskaber. Særligt fordi der er en lang række fysiske ritualer som udføres i fællesskab til fastelavn, er overleveringen af traditionen til nye generationer sikret, og traditionen i sin kerne ændrer sig meget lidt.