Hvad er en tradition?

En tradition er en form for kulturelt ritual. ”Det er det, der får en dag til at blive forskellig fra andre dage, en time forskellig fra andre timer.” – som ræven i “Den lille prins” svarer, da Den lille Prins spørger, hvad et ritual er.

Hvor stammer ordet Tradition fra?

Ordet tradition kommer fra det latinske navneord traditio (at overdrage), som stammer fra verbet tradere (overdrage, aflevere). Traditio svarer til den græske paradosis, som også kommer fra et verbum (paradidomi), der betyder “overdrage”. Traditio og paradosis kan bruges bogstaveligt eller billedligt, i sidstnævnte tilfælde ofte til at betyde “undervisning” eller “instruktion”. Traditio og paradosis blev almindeligvis brugt i betydning “undervisning” af latinske og græske kristne teologer til at betegne samlingen af lære, bevaret og overleveret af kirken, som fx “den katolske tro”.

I dag er traditionsbegrebet lidt mere differentieret, og handler om meget andet end at overlevere og undervise i den kristne tro.

Traditioner og kultur

Tradition er noget som overdrages fra en person til en anden person indenfor en bestemt kultur. At traditionerne overdrages betyder altså, at det ikke er noget vi opdager eller opfinder for hver generation. Vi har fået det overleveret fra dem, der var her før os, og gennem disse traditioner lærer vi noget om vores kultur – fortid og samtid.

Og hvad er så kultur? Kultur kan deles op i to forskellige udtryksformer: Materiel kultur, som er samfundets fysiske objekter, såsom dets værktøjer og teknologi, tøj, spiseredskaber og transportmidler – en kulturs såkaldte “artefakter”. Og immateriel kultur også kendt som symbolsk kultur, som omfatter de værdier, overbevisninger, symboler og sprog, der definerer et samfund, og som anvendes til at overlevere traditioner igennem.

Traditioner og sprog

Traditioner kan være verbale eller nonverbale. Nonverbale traditioner omfatter traditionelle artefakter (f.eks. ikoner, monumenter, symbolske genstande), steder, design, fagter, stillinger, skikke og institutioner. Og verbale traditioner er der sproglige forklaringer på de nonverbale traditioner. Det ene kan altså ikke eksistere uden det andet.

De verbale traditioner kan være mundtligt overleverede eller være nedskrevne. Hvad en tradition er, afhænger af, hvilke redskaber, der var til stede, da traditionen opstod. Gamle traditioner, og folkelige traditioner, såsom salmer, ordsprog, gåder og folkeeventyr, er derfor oftest overleveret mundtligt, da man ikke havde redskaberne eller uddannelsen til at skrive.

Traditioner og sanser

Traditioner fortæller om en svunden glorværdig tidsalder, som vi længes efter, og derfor er nostalgien en stærk komponent i alle traditioner.

Traditioner i Danmark

Vi er glade for at fejre vores folkelige traditioner i Danmark. Næsten alle vores traditioner er udsprunget af kirkelige traditioner, men det kan man næsten ikke se i dag. Måske fordi, at disse kirkelige traditioner har sin oprindelse i hedenske skikke, som senere blev kristnet. 

Danmark er igennem de sidste hundredevis af år, blevet mindre og mindre – selvom vi blev genforenet med Sønderjylland i 1920. Vi har heller ikke vundet nogle store militære slag, fx under 2.verdenskrig – og derfor er det blevet det indre nationale der er blevet vigtigt for os at samles om – særligt omkring de to verdenskrige. Og det er her, vi har fået megen af vores traditioners arvegods fra.

Traditioner er med til at fortælle os hvem vi er, fordi de fleste af dem rummer fortællinger, som vi som folk har delt med hinanden igennem flere generationer. 

Som den borgerlige debattør og forfatter udtrykker det så smukt: “…vores kultur konkretiseres af sæder og skikke nedgroet gennem århundreder som stoltheden over nationen, tilliden til naboen og kærligheden til familien,(…) Og at vores kultur konkretiseres af traditioner som jul, påske, pinse, Grundlovsdag – og Mortensaften.”

Traditioner er for samfundet, hvad hukommelse er for individet.