Årets gang er en artikelserie, der sætter fokus på de højtider og traditioner, vi fejrer i Danmark. I dette opslagsværk får du et overblik over højtiderne, og de forskellige elementer, ritualer og symboler de består af.
Valborg aften – et lille stykke svensk forår
Der findes aftener, der ikke kræver store armbevægelser, men som alligevel bærer en særlig kraft. Valborg aften er én af dem. Et hvil i kalenderen, som falder lige dér, hvor alt springer ud, og luften lugter af græs og løfter. Foråret er ikke nyt længere – det er ved at blive til noget.
For det moderne menneske kan Valborg aften være en stille markering af overgang. En påmindelse om, at vi bevæger os fra én årstid til en anden – men måske også fra én tilstand til en ny. Fra vinterens indadvendte mørke til det lys, der varsler vækst, bevægelse og håb.
Det handler ikke om hekse eller helgener – men om at vi stadig har brug for ritualer, der rummer det usynlige. At tænde et bål er måske netop det, vi trænger til: en konkret handling, hvor vi lægger det gamle bag os og ser fremad, sammen med andre. Det behøver ikke være stort. Bare et lys i mørket. En aften i haven. Et glas vin og et blik mod flammerne.
Valborg aften er ikke forbeholdt en religion, en tradition eller et land. Den er en stemning, en mulighed. Et punktum og en begyndelse. En nat, hvor vi kan mærke, at vi stadig er forbundet – med naturen, med hinanden, med noget, der rækker bagud og fremad på samme tid.
Artiklens indhold
Hvornår er det Valborg aften?
d. 30.april
Historien om Valborg aften
Navnet Valborg er en fordanskning af Walburga – navnet på en ung, engelsk nonne, i det 7.århundrede. Hun døde d. 25.februar 779 på et tysk kloster – og blev helgenkåret af den katolske kirke d. 1.maj 870 – Valborg dag – hun havde i følge folketroen kraft til at beskytte mod trolddom og forhekselse, og var for tyskerne også beskytter af markens afgrøder.
Det er endnu et eksempel på, hvordan kirken placerer helligdag, der helt tilfældigt falder sammen med en hedensk tradition, som markerede overgangen fra vinter til sommer. Som vi kan se på nutiden, lykkes det ikke kirken at fordrive de hedenske skikke, hvilket gør nutidens højtider til en spøjs blanding af kristendom, hedenskab, folklore og moderne folkefest. Det er hedenske skikke, der har fået en omgang kristen fernis.
Valborg aften og natten mellem d. 30.april og 1.maj, er en tysk tradition, hvor heksene flyver til Bloksbjerg (Brocken), for at feste og vente på Djævlen.
Og den historie kender vi jo godt – men fra Sankt Hans. Og der var da også engang, hvor vi i Danmark fejrede Valborgs aften, men det er langsomt blevet til, at vi holder bål-fest til Sankt Hans d. 23.juni
Højtidens traditioner og ritualer
Bålet skal tændes for at skærme os mod onde ånder, og Valborg-bålet skal tændes med “vild ild” – den metode, hvor to stykker træ gnides mod hinanden, til der opstår varme, der kan antænde.
Valborgaften faldt sammen med at dyrene skulle på græs, og derfor var det smart at tænde et bål for at jage onde væsner væk, og dermed beskytte dyrene.
Symboler
Bål, hekse, forårsviser
Mad
Som ved flere af vores folkefester er der ikke en særlig ret tilknyttet højtiden, men der har gennem alle tider været serveret god mad ved gilder.
Sange
I Sverige er der en gammel tradition for at synge “Vårsang”. Traditionen stammer fra de store universitetsbyer, hvor studenterkor sang foråret (Våren) ind.
Ligesom vi kender det fra Sankt Hans, sender de nationale tv-kanaler fra forskellige Valborg-arrangementer, men her synger korene en hel koncert, og det er meget imponerende. Bemærk, at de studerende har samme “hue” på, som vores nyudsprungne gymnasiale studenter har om sommeren. Huen blev et symbol på lærdom i 1860’erne og blev tidligere båret under hele uddannelsen, indtil kandidatfaget var bestået.
Folketraditioner og overtro
Flere steder kaldes Valborg aften for “heksenatten”. Heksenes mødested var ifølge folkemyterne netop Bloksbjerg, Nordtysklands højeste bjerg. Før vi tog den tyske version til os, troede vi i Danmark at heksene fløj til Troms Kirke i Norge.
Der var heksedukker på Valborgsbålet fra slutning af 1800-tallet, men heksen kom først på Sankt Hans bålet i løbet af 1920’erne og 1930’erne, formentlig under indflydelse af tyske håndværkere. Dukken symboliserede det onde, og skulle brændes for dermed at få det onde til at forsvinde.
I Østjylland har der været traditioner med at uddele “gadelam” – unge mænd og kvinder fik tildelt en partner, som var deres “gadelam” og som skulle være dansepartner ved sommerens gilder.
Fortællinger om højtiden
–
Moderne traditioner og fortolkninger
Valborg aften er gået i glemmebogen i Danmark, og er blevet til Sankt Hans, hvor vi fejrer aftenen med mange af de samme symboler som svenskerne fejrer Valborgsaften med.
Kilder
https://www.nabolandskanalerne.dk/artikler/valborgsaften-den-glemte-maerkedag/
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/
https://www.kristendom.dk/kristendom.dk/moed-sankt-valborg
https://valborg.nu/varsanger/
