Mors Dag

08.maj

Årets gang er en artikelserie, der sætter fokus på de højtider og traditioner, vi fejrer i Danmark. I dette opslagsværk får du et overblik over højtiderne, og de forskellige elementer, ritualer og symboler de består af. 

En dag til mor

Der er noget næsten vemodigt over Mors Dag. Måske fordi den rører ved noget helt grundlæggende i os – længslen efter omsorg, følelsen af taknemmelighed, og erkendelsen af, at intet varer evigt. En dag, hvor vi siger det, vi måske ikke får sagt så tit i hverdagen: tak, mor.

Mors Dag er ikke en dansk opfindelse, men den har sat rødder her, som en dag, hvor børn – både små og voksne – kommer listende med blomster, kort, krøllede tegninger og nybrygget kaffe. Hvor vi fejrer moderskabet i alle dets former: den fysiske, den følelsesmæssige, den biologiske, den valgte.

Vi ved godt, at én dag aldrig kan rumme hele kærligheden, hele sliddet, hele betydningen. Men måske er det netop derfor, den er så fin. Fordi den er lille. Fordi den giver os anledning til at standse op og se – virkelig se – den, vi kalder mor. Og for mange er det også en dag til at mindes. Til at tænde et lys, se på gamle billeder, røre ved noget savn og vide, at det også er kærlighed.

Mors Dag er ikke perfekt. Den er ikke altid let. Men den er vigtig. Fuldstændig ligesom moderskabet selv.

Artiklens indhold

Hvornår er det Mors dag?

I Danmark er det altid Mors Dag den 2. søndag i maj. Sådan har det været siden 1929, da dagen blev markeret første gang. Det er samme dag, man fejrer Mors Dag i USA, mens vores nabolande Sverige og Norge fejrer det på andre dage.

Historien om Mors dag

Mors dag er i kernen en amerikansk højtid – men det er ikke en kommercielt opfundet begivenhed. I stedet er dagen startet som mindehøjtidelighed for moderen til Anna Jarvis i 1907, og allerede året efter blev det en højtidelighed til ære for alle mødre og for deres gerninger for familien. Den amerikanske præsident udråbte dagen til helligdag i 1914.

Den første gang Mors Dag blev markeret i Danmark var søndag den 12. maj 1929, på en blomsterudstilling i Forum i København. En dansk mand, og tidligere soldat, lærte skikken at kende under en rejse til USA. Han tog højtiden med hjem til Danmark, og via en dansk-amerikansk soldaterforening stiftede man ‘Kommiteen for Moders Dag” der samlede penge ind til velgørende organisationer.

Højtidens traditioner

Mor får blomster af familiens øvrige medlemmer, både børn og partner.

Symboler

Anna Jarvis besluttede også, at den hvide nellike skulle være Mors Dags særlige blomst. Den hvide nellike symboliserer nogle af moderskabets smukke dyder som trofasthed, barmhjertighed og kærlighed – hvis man spørger Jarvis.

Mad

Der er ikke nogle særlige madtraditioner knyttet til Mors dag, men det er selvfølgelig oplagt at lave mors livret.

Sange

Folketraditioner og overtro

Fortællinger om højtiden

Moderne traditioner og fortolkninger

Kilder:

https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/mors-dag/starten-paa-mors-dag/
https://interflora.dk/mors-dag

Christiane

Traditions manifest

Hverdagsmagi i moderne indpakning

Hvad vil du give videre til dine børn? Vil du gerne give dem familiens traditioner og minder med på deres vej, men aner ikke hvor du skal starte henne? Svaret er ikke at tilføje mere til din to-do-liste eller at sammenligne din familie med alle de overvældende idéer på sociale medier. Vores liv fortjener ægte opmærksomhed. 

Hos Mindemageriet vil jeg gerne  inspirere dig til at

1

Skabe familiebånd

Bliv inspireret til at skabe stærke rødder og familiebånd gennem små og store traditioner og højtider, i og udenfor hjemmet

2

Skabe tid

Få gode husgeråd til at skabe tid til at fejre årstider, højtider, livets gang – og putte mere hverdagsmagi ind i dagligdagen

3

Skabe minder

Opdag, hvordan du kan gemme minde og passe på fortiden, som en ægte mindemagerske – uden at det bliver overvældende.