Årets gang er en artikelserie, der sætter fokus på de højtider og traditioner, vi fejrer i Danmark. I dette opslagsværk får du et overblik over højtiderne, og de forskellige elementer, ritualer og symboler de består af.
Kristi himmelfart – en stille dag mellem himmel og jord
Der er dage, som føles som en pause midt i året. Hvor tiden bremser lidt op, og hvor verden virker lidt mere blød i kanterne. Kristi himmelfart er sådan en weekend.
Det er ikke en højtid, vi har mange ord for. Ikke en dag, der er omgivet af traditioner, borddækning eller forventningspres. Og måske er det netop derfor, den er så værdifuld. En næsten usynlig helligdag, der lister sig ind i kalenderen som et åndedrag – et sted, hvor stilheden – og havearbejdet – får lov at fylde.
For den moderne familie er Kristi himmelfart en gave. Det er en weekend, der kalder på skovstier og grusveje, på madpakker i det grønne, på tid sammen uden andet formål end netop dét: at være sammen.
Kristi himmelfart er himlen, der åbner sig – ikke kun som en teologisk tanke, men som et vindue mod noget større og mere tyst. Måske er det netop dét, vi har allermest brug for. En stund, hvor ingen skal præstere, men hvor vi kan gå lidt langsommere – og mærke hinanden og meningen, midt i det helt stille. Kristen eller ej.
Artiklens indhold
Hvornår er det Kr. Himmelfart?
Kristi himmelfartsdag falder 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Dagen ligger altså altid på en torsdag, tidligst 30. april og senest 3. juni.
Historien om Kristi Himmelfart
Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus steg til himmels 40 dage efter sin opstandelse, og dagen markerer derfor slutningen på Jesus’ jordiske liv. Inden han rejser afsted, lover han sine disciple, at han vender tilbage som helligånden i Jerusalem – og det er dét vi fejrer i Pinsen.
Kristi himmelfart blev fejret før vi fejrede Jesus fødsel til jul, fordi højtiden markerer, at kristne blev forenede omkring en tro. Nogle kilder siger, at dagen blev fejret før det 4.århundrede.
Højtidens traditioner
Der er tradition for at tage i kirke – hvis man er troende. Der er ikke mange traditioner forbundet med dagen, som lever udenfor kirken. Der er ikke nogle folkelige handlinger, såsom aktiviteter, mad eller symboler, som vi forbinder med dagen, og det gør, at den ikke står særlig stærk i vores bevidsthed.
Symboler
–
Mad
–
Sange
”Du satte dig selv i de nederstes sted” (1986) af Hans Anker Jørgensen
Folketraditioner og overtro
Man gik i skoven aftenen før Kristi himmelfart og samlede bøgegrene. Disse skulle beskytte mod hekse. En anden gammel, nordisk folketro er, at hvis man luftede sit tøj på denne dag, ville man kunne sikre det mod møl.
Fortællinger om højtiden
–
Moderne traditioner og fortolkninger
Dagen bruges ofte til konfirmationer, og ellers som kærkommen forlænget weekend.
I Tyskland i løbet af 1800-tallet smeltede Kristi himmelfart sammen med en dag, hvor man fejrede manddom og mænd. Hvor man tidligere delte præmier ud til den mand, der havde fået flest børn, eller lavede forskellige aktiviteter, der skulle vise ens manddom, handler dagen i dag mest om en festlig dag for mænd.
I Sverige tager man på morgen-picnic for at høre gøgen kukke.
Kilder
https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/kristi-himmelfart
https://www.kristendom.dk/kommentaren/kristi-himmelfart-viser-os-alliancen-mellem-himmel-og-jord