Hvornår er det påske?

Påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårets jævndøgn.

Påske falder på forskellige tidspunkter hvert år, alt afhængigt af månen og antallet af søndage. Du kan selv forsøge at regne ud, hvornår påsken falder her

Der er heldigvis nogen, der regner det ud for os andre, så de fleste kalender har markeret påskedagene.

Historien om Påske

Påsken er en kirkelig højtid, som mindes Jesu død og fejrer hans opstandelse. Man har siden 300-tallet været enige om, at påsken skulle markeres, men ikke rigtigt hvornår. Påsken falder på forskellige dage, alt efter hvilken kristen religion, man bekender sig til. Man bruger samme metode til at udregne, hvornår påsken skal ligge – Men mens nogle kristne religioner, de ortodokse, stadig bruger den julianske kalender – så har de vestlige kristne religioner skiftet til den gregorianske.

Den gregorianske blev faktisk indført netop fordi den julianske gav noget bøvl med placeringen af påsken. Så vi har fejret påske på ”samme tidspunkt” siden år 1582.

Påsken består af en række helligdage; Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag og 2.påskedag.

• Palmesøndag: Jesus rider ind i Jerusalem, og de begejstrede folkeskarer strør palmeblade for hans æsels hove. Dagene frem til Skærtorsdag kaldes ”den stille uge” – fordi de leder frem til påskens dramatiske begivenheder.
• Skærtorsdag: Jesus vasker disciplenes fødder (skær betyder ren, ”Ren-torsdag”) og spiser sit sidste måltid sammen med dem – og kalder det sit blod og legeme. Det er herfra vi har nadverens ritualer, som bruges i nutidige gudstjenester. Det er også denne dag, der er tradition for at holde påskefrokost.
• Langfredag: Jesus korsfæstes og lægges i graven om aftenen. Dagen er den eneste dag, hvor den kirkelige farve er sort.
• Påskelørdag: Denne dag er ikke nogen helligdag. Dagen er en sørgedag over Jesus død.
• Påskedag (søndagen efter): Jesu grav findes tom af nogle kvinder. I stedet møder de en engel, som fortæller at han er opstanden,
• 2.påskedag: Man fejrer at Jesus er genopstået og dagen starter de 40 dage, hvor Jesus gik rundt på jorden og forberedte sine disciple på fremtiden.

Højtidens traditioner

Gækkebreve: Det første gækkebrev man kender til er fra 1770, en skik importeret fra Tyskland, hvor det hed ”bindebrev” – dengang som i dag handler gækkebreve om at drive gæk – drille – modtageren. I 1800-tallet foregik det mest blandt voksne, men op igennem 1900-tallet er gækkebreve gradvist blevet en børneaktivitet. Gækkebrevet er klippet i fine mønstre og indeholder et gæk – et digt – og slutter af med afsenderens navn som prikker. Ofte lægger man en vintergæk sammen med brevet. Hvis modtageren ikke gætter afsenderen, må afsenderen afsløre sin identitet og kan gøre krav på et påskeæg. Gækkebrevet sendes ofte når vintergækkerne blomstrer, og afsenderen skal være gættet inden palmesøndag

Vintergækken: I 1600-tallet kunne man gække en person ved at plukke en vintergæk og gemme den i sin hule hånd. Blomsten skulle så narres over i hånden på den, man ville gække. Samtidig skulle afsenderen sige »Sommergæk« eller »Du er min gæk«. Og så kunne den gækkede kun redde sig ud af historien ved at gække tilbage igen.

Påskeharen er indvandret fra Tyskland omkring 1900-tallet. I starten var den kun aktiv i sønderjylland og på Fyn. I Tyskland hører man første gang om Påskeharen i 1682, og man mener den sættes i forbindelse med påsken på grund af dens evne til at få mange unger, og den bliver et symbol på frugtbarhed, ligesom ægget. Tyske udvandrere tog i midten af 1800-tallet påskeharen med sig til USA, hvor den blev og stadigvæk er en stor succes. Fortællingen siger, at ligesom med julemanden, så arbejder Påskeharen om natten og det er kun de artige børn der får påskeæg.

I Schweiz er det gøgen der kommer med påskeæggene og i dele af Tyskland er det i dag en ræv. I Australien bor påskeharen på månen (aftegninger på månen ligner en hare) som hopper ned på jorden og lægger påskeæg til efterårets (samtidig med vores forår) påske. Men er haren en invasiv art, der ødelægger afgrøder og fødekæder, og derfor har naturelskere og myndigheder i Australien ført en massiv kampagne igennem de sidste 10 år for at udskifte Påskeharen med en ”Easter Bilby”. Bilby’en er et oprindeligt australsk pungdyr, der tilmed er truet.

Påskeæg er også et symbol på frugtbarhed og livets start – Og tilbage i tiden, da påsken afsluttede 40 dages faste, hvor man ikke spiste æg – har man nok været glad for gensynet, og derfor er de blevet en del af påsken. De kan også være af chokolade, som dem påskeharen kommer med, eller som modtageren af et gækkebrev måske skal af med. 

Der er også andre påske-aktiviteter, der drejer sig om æg – det kan være at trille (i gamle dag hed det at trante) med æg, hvor man konkurrerer om, hvem der på forskellige måder kan trille længst med ægget uden at det går i stykker. En anden æggeleg er at puste æg, og herefter farvelægge dem – og så bliver aktiviteten til det pynt, vi ofte gemmer på til næste påske. 

Symboler

Påske er en stærk tradition, især fordi alle højtidens ritualer og traditioner drejer sig omkring nogle stærke og tydelige symboler. Udover de ovennævnte traditioner, findes der en række symboler, som vi især anvender, når vi pynter op til påske – på samme måde som vi pynter op til jul. 

Noget der er meget iøjenfaldende er den gule farve, som nok kommer fra de påskekyllinger og påskelinjer, der fylder i påske-pynten og dekorationerne.

Påskeliljer blev populære, da Grundtvig skrev et digt på ikke mindre end 30 sider i ca. 1813, hvor han sammenlignede den lille gule blomst med Jesus’ død og genopstandelse. For den lille blomst kunne visne, men overleve vinteren som et løg i jorden, og derefter blomstre som et tegn på forår igen året efter.

Der pyntes også med papirsklub, vintergækker, påskeharer og påskelam.

Mad

En elsket tradition er den årlige påskefrokost! Den minder meget om julefrokosten, men med nogle små ændringer.

Påskefrokosten består af retter med æg, fisk og lam. Ofte serveres der snaps og påskebryg til. 

Traditionen for at spise påskelam har vi arvet fra den jødiske påske – som ikke har noget med Jesus at gøre, da jødedommen jo holder sig til første testamente. Den jødiske påske – pesach – fejrer man befrielsen fra egypterne. Gud har sendt 10 plager efter egypterne, for at få dem til at befri jøderne. Den sidste plage slår alle førstefødte ihjel, men Gud har sagt til jøderne, at de skal smøre blod fra et lam over deres dør – og dødens engel går lige forbi.

Den mest kendte påskebryg er nok Tuborgs Påskebryg, der så dagens – eller forårets – lys i 1906. Nogle husker måske Kyllekylle reklamerne for 90’erne, og etikken med den lille glade kylling med de runde kinder har været den samme siden 1965. 

Sange

”Hil dig frelser og forsoner” (1878) synges ofte på langfredag i kirken

Folketraditioner og overtro

– 

Fortællinger om højtiden

–

Moderne traditioner og fortolkninger

DR satte i 2022 gang i en ny påsketradition, og vil fremover til påske sende en ”påskekalender”, som sendes hver dag i påskeugen, ligesom vi kender det fra julekalenderen. Men hvor julekalenderen altid handler om jul – er påsken ikke omdrejningspunkt for serien, siger DR. https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/ny-paasketradition-fiktion-hele-familien