Årets gang er en artikelserie, der sætter fokus på de højtider og traditioner, vi fejrer i Danmark. I dette opslagsværk får du et overblik over højtiderne, og de forskellige elementer, ritualer og symboler de består af.
Artiklens indhold
Hvornår er det Mikkelsdag
d. 29.september
Historien om Mikkelsdag
Mikkelsdag – er ærkeenglen Mikaels dag. Indtil helligdagsfreformen i 1770, hvor en masse små helligdage blev afskaffet, var Mikkelsdag en helligdag. Sankt Mikael vejer din sjæl for at se, om du skal i himmel eller helvede. Ofte lægger han en finger på vægtskålen – til den gode side – så du kommer til himlen. Da der udbrød krig i himlen, havde djævlen taget form af en drage, som Sankt Mikael stangede og fordrev fra himlen og ned på jorden. Freden i himlen var dermed sikret. Nogle forskere mener, at mikkelsdag blev indført for at udkonkurrere en tidligere førkristen høst- og sejrsfest
Mikkelsdag var da en særlig dag for høsten på landet. I gamle dage – før maskinrevolutionen i landbruget – var alle med til at sørge for at få kornhøsten i hus inden d. 29.september. Den fælles arbejdsindsats blev fejret på Mikkels dag, med en høstfest. Der blev pyntet op og gæsterne blev spist af med god mad.
Mikkelsdag var desuden skæringsdag for at “skifte plads” – altså dagen hvor man som tyende (tjenestepige, kok, staldkarl m.m.) fandt et nyt sted at være i tjeneste. Det har jo passet godt med, at man var med til at få høsten i hus hos sit tjenestested, før man søgte et nyt sted hen. Mikkelsdag har også været dagen, hvor man betalte sin gæld – og det faldt jo meget heldigt sammen med at man havde fået høsten i hus.
Højtidens traditioner og ritualer
Den helt store tradition knyttet til Mikkelsdag og til høsten, er selvfølgelig Høstfesten! Man skal ikke frygteligt lang tid tilbage, før alle der havde deres gang i en stald eller et landbrug, vidste hvad en høstfest var.
I dag er det stort set kun foreninger, for ældre borgere, der afholder høstfester.
Flere kirker afholder høstgudstjenester, og i børnenes verden holder nogle institutioner en høstfest i børnehøjde, hvor alle kan medbringe noget til høstbordet.
Symboler
Efterårsneg, roelygter og friske, danske råvarer
Under høsten fik det sidste neg af hver kornsort en særlig opmærksomhed. Ud af dette lavede man en lille strå-figur, og denne figur har heddet forskellige ting alt efter, hvor i Danmark man befandt sig. På Sjælland og Fyn kaldtes det “kællingen”, på Langeland og i Østjylland “den Gamle”, i Vendsyssel “Stodderen” og på Haderslevegnen “Fisneget”. Strå-figuren fik tøj på og blev sat på toppen af det sidste læs, man kørte hjem fra marken.
Mad
Det overordnede tema for høstfesten er selvfølgelig de fødevarer vi kan hente hjem hen over sommeren og sensommeren, og bearbejdning af disse fødevarer, så de kunne holde hele vinteren. Vi har i dag ikke samme behov for at sulte, henkoge og opbevare mad til vinter, som vi havde i gamle dage, før fryser, køleskab og smarte konserveringsmetoder.
Der er ikke mange retter der er knyttet særligt sammen med høstfesten, hvor der blot ofte blev serveret ”festlige retter”. Et kig i bogen ”De danske egnsretter” har jeg dog fundet et par kager; Mikmuskage fra Lolland og fynske Kommenskringler
Sange
Intet siger september, som den fine “Sensommervise” (1982), der er et smukt og vemodigt farvel til sommeren og et velkommen til efteåret
“Marken er mejet” (1868) er en festlig sang, der både er sjov at synge og danse til for børn, og også fortæller om høsten.
“Nu falmer skoven trindt om land” (1884) fortæller om høsten og efteråret på vej mod vinteren, og de historier vi kender fra vinter og juletid.
Folketraditioner og overtro
Blæste det på denne dag, varslede det gode kornpriser til bønderne.
Det siges desuden, at den der bandt strå-figueren af det sidste neg, blev forbandet og forfulgt af uheld i kærlighedslivet.
Fortællinger om højtiden
–
Moderne traditioner og fortolkninger
d. 29.september er høsten for længst i hus i Danmark og der er i dag ikke længere det samme fællesskab omkring høsten, men der kan stadig være grund til at holde høstfest. I et landbrugsland som Danmark kan det være en kærlig påmindelse om, hvor vigtigt vores landbrug stadig er, og et fint ritual for hele jord til bord processen. Man kan tænke på høstfesterne, som vores danske svar på den amerikanske Thanksgiving.
Kilder
https://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/mikkelsdag-28-28/mikkelsdag-var-hoest-helligdag
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/mikkelsdag-den-29.-september-er-h%C3%B8stens-helligdag
https://landbrugsavisen.dk/avis/h%C3%B8stfesten-var-is%C3%A6r-en-tak-til-gud