Se, nu er julen strax forbi
det er Helligtrekongers aften
Saa ender den rare jul; men vi
er glade, at vi har haft den.
Tre Lys har vi tændte — tænk en Gang!-
for Kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en Julepresent;
vi ved det, for Faer har sagt det.
Her sidder vi ved vort lille Bord
og ser, hvordan Lysene brænde;
naar de er slukkede, siger Moer,
at saa er Julen til Ende
Sådan står der i klassikeren “Peters Jul” – Helligtrekongers aften fejres d. 5.januar – dagen før Helligtrekongers dag.
Traditionelt er det også aftenen, hvor man “juler af”, altså tager pynten ned, og spiser de sidste julekager – hvis der da er flere tilbage.
I kirken symboliserer Helligtrekonger også enden på julen – De tre vise mænd som vi kender fra “Et barn er født i Bethlehem” har fundet frem til barnet i stalden, afleveret deres gaver og er på vej retur. Alt ånder fred og ro, og Helligtrekongers farver er da også grøn, som symboliserer håb og vækst.
Faktisk fejrede man Helligtrekongers dag længe før man fandt på at fejre Jesu fødsel – for det var først i år 300, man blev enige om også at holde en fest for Jesus.
I dag kan man finde de første tegn på jul i butikkerne allerede i oktober, og så slutter det med et brag juleaften. Det synes jeg er rigtig synd – det er nogle gange først EFTER juleaften at man rigtigt falder til ro, holder fri og mærker julefreden sænke sig. Det fortjener lidt mere opmærksomhed end det får i dag.
Læs mere om Helligtrekonger og få inspiration til hvordan du kan fejre Helligtrekongers aften og dag.