Før jeg fik børn, vidste jeg slet ikke, hvor meget tid jeg ville bruge på andre menneskers søvn – mængden af den, kvaliteten af den, chancen for søvn – og risikoen for søvn!
For en som mig, der bruger overraskende meget af mit voksenliv på at få andre mennesker til IKKE at stå op kl. 04.30, er det vildt nok at der findes et helt folkefærd, der hyper morgenrutiner og at stå rigtig tidligt op.
Morgenrutiner – svaret på alle dine spørgsmål
I en verden, der konstant pulserer af information og forventninger, har jagten på den “perfekte” morgenrutine nået nye højder. Sociale medier, selvudviklingsbøger og blogs bombarderer os dagligt med idéer til, hvordan vi kan optimere vores morgener for at starte dagen på bedst mulig vis.
Bag de fleste af de her morgenrutiner, som skal skabe den perfekte dage, “sætte dig op til succes” og gøre dig til den bedste og sundeste udgave af dig selv, står i forvejen ret perfekte, succesfulde og sunde personer.
Morgenrutiner er blevet et kæmpehit i Genren Der Ikke Vil Dø, nemlig selvhjælp. Og den lover, ligesom alle dens forgængere, at det her hellige ritual, er hacket to end all hacks, værktøjet over dem alle, kuppet over alle kup. Også du kan blive ligesom de smukke og rige, hvis bare du står op kl. 04.00 ligesom denne milliardær!
Og her tror jeg det er ret vigtigt at spørge sig selv; Er Miliardæren blevet milliardær, fordi han står tidligt op? Eller står han tidligt op fordi han er milliardær?
Gratis dårlig samvittighed
Der er ingen tvivl om, at en god start på dagen kan påvirke vores produktivitet og humør, og jeg synes også, man har et ansvar for at “få det rigtige ben ud af sengen”.
Hvordan man gør det, er der mange svar på. Yoga, meditation, motion, læsning, lækker morgenmad, whatever floats your boat. Det giver virkelig god mening – stå op og gør nice ting, og du får en lidt nicere dag.
De fleste morgenrutiner man kan møde på instagram, blogs, pinterest eller livsstilsmagasiner, er beskrevet minutiøst og nogle kan endda være ret ekstreme, og fælles er, at de starter utroligt tidligt om morgenen. Hvis man hører til dem, der tror på at vi kan dele folk op i A og B mennesker, så er der ingen tvivl om at morgenrutiner appellerer mest til A-mennesker. Og os, der trives bedst i nattens mulm og mørke kan så gå og have dårlig samvittighed over, at vi ikke kommer til at stå op kl. 04.30 og derfor nok ikke bliver særlig perfekte eller succesfulde.
Jeg tror ikke engang man behøver være udpræget b-menneske, for at føle at ens morgenrutine ikke helt slår til. At have skyldfølelse over ikke at være produktiv nok, eller selvoptimeret nok, er blevet mere og mere udbredt.
Og i sådan en verden er det nemt at føle at man er bagud, ikke slår til eller at man ligefrem svigter sine medmennesker, ved ikke at gøre sin pligt og forsøge at gøre sig selv til et “bedre menneske”.
Den herskende optimeringskultur går hånd i hånd med overterapeutiseringen af hverdagslivet, og vi bliver fanget i en navlebeskuende evig cyklus, hvor du hver dag skal være bedre end i går, både fysisk og mentalt, og det er 100% dit eget ansvar. Du kunne jo bare have stået tidligt op.
Det tror jeg virkelig ikke er sundt.
Vi fremviser den perfekte side af os selv på de sociale medier – ikke den realistiske. Også når det kommer til hvor tidligt vi står op og hvor perfekt vores morgenrutine er. Vi ser andre er perfekte og tror at det er vi også selv nødt til at være. Og i stedet for at føre til inspiration, fører det til skadelig selvkritik.
There’s a product for that – Morgenrutine-regimet og forbrugerisme.
Den dårlige samvittighed er måske gratis i Morgenrutine-kulten, men der er heldigvis rig mulighed for at bruge penge. For Morgenrutine-regimet går hånd i hånd med forbrugerisme.
Der er som udgangspunkt intet i vejen med at købe rare ting, som beriger dit liv. Men spørgsmålet er, om helt almindelige mennesker virkelig har brug for alle de hjælpemidler, man kan købe for at hjælpe med at falde i søvn, sove og stå op igen.
Enhver morgen-rutine-reel på instagram med respekt for sig selv, præsenterer også alle de produkter, du kan købe dig til, for at optimere din morgen. Og det er meget.
- Vækkeure med indbygge solopgange
- Lamper med særligt lys
- Træningsudstyr til din morgenyoga eller morgenfitness
- Særlige kaffeapparater
- Et ocean af forskellige apps til meditation, journaling, træning, kalender, vaner
- Juicere og andre køkkenmaskiner
- Lydbokse med alle tænkelige naturlyde
- Duft-diffusere
- Særligt tøj til morgenen
- Og. Så. Videre.
Du kan endda også købe bøger, online kurser, webinarer og andre digitale produkter, der giver dig den bedste morgen EVER. Og det breder sig også udover alle de produkter du kan købe for at gøre din søvn bedre.
Så inden du når til at blive millionær, fordi du er stået tidligt op og derfor er den mest succesfulde udgave af dig selv, så kan du købe dig fattig i alle mulige livs-vigtige morgen-hacks-produkter.
Børneoptimering
De her tendenser omkring morgenrutiner, vane-hacking og selvoptimering har i 2020’erne også fundet vej ind i børneværelset.
Som forælder til et barn med særlige behov, så synes jeg det er dejligt, at produkter, der kan hjælpe mit barn er blevet nemmere at finde på markedet, de er blevet mere brugervenlige, pænere og mere prisvenlige.
Men hvor mange børn har egentlig brug for alle de her særlige produkter til at falde i søvn, sove og stå op til en produktiv morgen?
Udover soveprodukter som vægtede dyner og diverse motordrevne vugge-apperater, så ser jeg rigtig mange, der laver – og sælger – “rutine-skemaer”.
Igen, som mor til en lidt særlig tærte, så har vi nogle gange brugt rutine-skemaer i form af piktogrammer, ligesom det også er det, der får skoledagen til at fungere.
Klare rammer er godt, og forudsigelighed og rutiner mindsker konflikter – og hvis man kan gøre en opgave til en ekstern opgave – Altså, det er ikke kun noget far siger, du skal tage jakke på, fordi det står på tavlen -, så forsvinder de konflikter måske helt.
Men er det altid nødvendigt? Skal vi gøre så meget ekstra, for at eliminere ALLE konflikter fra vores hverdagsliv? Piktogrammer og rutine-skemaer virker måske ganske harmløst, men jeg kan godt frygte at optimering kravler endnu længere ind i børnelivet i den nærmeste fremtid.
Hvile har værdi og langsommelighed er godt.
Jeg er rigtig glad for mit vækkeur, der kan lave solopgang. Jeg har også en app, der kan lave hyggelige lyde. Og jeg er af den klare overbevisning, at tydelige rutiner og rammer, og hverdagens gentagen sig selv, er godt og sundt for både børn og voksne.
Jeg holder også af at skrive dagbog, og gerne tidligt på dagen. Og jeg kan også godt lide at dele det, der virker for mig og som er vigtigt for mig og min familie. Det jeg har lidt issues med er den ensidige promovering af overoptimerede morgenrutiner, som kan fikse alt i dit liv. Det her løfte om det magiske trick som kan ændre dit liv. Hvis bare…
For er jagten på den optimale morgenrutine virkelig det, vi har brug for? Hvad med at bare sidde ned i 30 minutter og nyde en kop kaffe? Eller putte med en tumling på sofaen.
For mig er det vigtigt, at mine børn ser, at det er sgu okay at tage den med ro. Hvile er godt, og er i sig selv produktivt. Og 30 minutters slapperas uden nogen specifik agenda kan være lige så givende, som en omhyggeligt planlagt rutine.
I stedet for at lade os fordybe os i enten den perfekte morgenrutine eller ren afslapning, er nøglen til en givende morgen at finde en balance mellem de to. Nogle dage kan vi vælge at følge en struktureret rutine, mens andre dage kan være mere uformelle og afslappede.
Det er vigtigt at anerkende, at mennesker er forskellige, og hvad der fungerer for én person, fungerer måske ikke for en anden. Hvis du bliver helt zenagtig af din morgenrutine, og har du brug for at leve et overproduktivt liv, så er der sikkert rigtig meget godt at hente fra optimeringskulturen. Jeg har bare heller ikke hørt om nogen, der på deres dødsleje sagde “åh jeg ville ønske mine morgener havde været mere produktive, så jeg var blevet mere succesfuld. Jeg skulle nok være stået lidt tidligere op”.
Og for alle os andre – underproduktive, ikke-influencere og overhovedet ikke millionøser – så vil jeg bare sige; Det er helt okay, at du ikke har sat dit vækkeur til kl. 04.30 – ungerne står alligevel op om lidt…
Kort Fortalt
Stræben efter den “perfekte” morgenrutine: I en hektisk verden søger vi den ideelle morgenrutine gennem sociale medier og selvudviklingskilder, ofte promoveret af allerede succesrige individer.
Dårlig samvittighed og optimeringskultur: Samfundets jagt på selvoptimering i kombination med terapeutisering af hverdagslivet kan give individer dårlig samvittighed, skyldfølelse og følelse af utilstrækkelighed.
Forbrugerisme og og børneoptimering: Morgenrutine-trenden går hånd i hånd med en forbrugerisme, hvor der tilbydes produkter og tjenester til at forbedre rutinerne – også målrettet børn.
Langsommelighedens valuta: En positiv morgen skal passe til dine behov, og kræver balance mellem strukturerede rutiner og tid til afslapning. Hvile har værdi!