Danmarks Befrielse

04.maj

Årets gang er en artikelserie, der sætter fokus på de højtider og traditioner, vi fejrer i Danmark. I dette opslagsværk får du et overblik over højtiderne, og de forskellige elementer, ritualer og symboler de består af. 

Artiklens indhold

Hvornår er det Danmarks befrielse?

d. 4.maj om aftenen

Historien om Danmarks befrielse

D. 4.maj 1945 var en dansk journalist igang med sin radioudsendelse via britiske BBC, da han modtog beskeden. Britiske tropper havde befriet Danmark efter fem års nazistisk besættelse.  Selvom befrielsen først trådte i kraft morgenen efter kl. 8, førte det til spontant jubel. Folk strømmede ud på gaderne for at dele glædesrusen, og man rev mørklægningsgardinerne ned og brændte i gaderne, og tændte lys i vinduerne. 

Du kan høre frihedsbudskabet ca. 5 minutter inde i optagelsen her;

Højtidens traditioner og ritualer

Der er traditioner for både d. 4.maj og for d. 5.maj. 

På selve befrielsesdagen d. 5.maj er der tradition i flere byer for at nedlægge kranse ved mindelunde, mindesten og kirkegårde. Det er oftest veterangrupper fra de forskellige værn, der står bag disse ceremonier. 

Der er desuden tradition for at hejse Dannebrog d. 5.maj.

Aftenen før sætter vi lys i vinduerne, og fortællingen er, at det gjorde “man” også d. 4.maj, da befrielsesbudskabet havde lydt. Men faktisk var stearinlys en mangelvare under besættelsen, og det er mere sandsynligt at skikken med stearinlys i vinduerne er kommet i årene efter, da der ikke var nogle mørklægningsgardiner at brænde af. 

Symboler

Stearinlys i vinduet, Dannebrogsflag, lærker, og “kongemærket”.

Kongemærket blev lavet i 1939 i anledning af Kong Christians 70-års fødselsdag i 1940, og overskuddet fra salget af den lille nål gik til kongens fond. I 1940 lavede Georg Jensen et konge-emblem med tilladelse fra kongen, og dette overskud gik også til fonden. Denne nål blev lavet i en herre- og damemodel og solgte 1,5 million eksemplarer. Den blev et meget brugt smykke på jakken under besættelsen.

Mad

Der er ikke nogle bestemte madvarer eller retter knyttet til traditioner omkring befrielsen. Det er dog et oplagt tidspunkt at fejre de danske råvarer, der er i sæson i maj måned, såsom agurk, forårsløg, persille, rabarber, radiser, salat, spinat, tomater. 

Selvom vi ikke har fået en højtids-ret til befrielsen, så har mad spillet en stor rolle under besættelsen. Der var rationering af flere madvarer allerede fra 1940, såsom  sukker, smør, kaffe, the, chokolade. Fra 1942 var det slet ikke muligt at få kaffe og kakao i den daglige handel. 

Mange husmoderforeninger arrangerede oplæg om madlavning i en rationeringstid, og der blev opfundet kreative måder at spare på madvarer, strøm og varme. Den sammenkogte ret vandt indpas under krigen, og kunsten at koge grød og grøntsager færdig i høkasse blev udbredt. 

Sange

At vi under covid19-nedlukningerne tyede til fællessang var ikke noget Philip Faber og DR opfandt til lejligheden. I de første år af besættelsen blev der afholdt fællessang landet over, hvor der blev sunget fædrelandssange, som en stille, dansk protest mod besættelsesmagten. I 1943 blev disse sangstævner forbudt.

I 1940 fyldte Kong Christian 10. 70 år, og en række institutioner, virksomheder og privatpersoner udgav en sangbog med fædrelandssange – de, der kunne synges trods tysk censur. Bogen indeholdt blandt andet;

  • Altid frejdig, naar du gaar
  • Danmark nu blunder den lyse Nat
  • Den danske Sang er en ung blond Pige
  • Der er et yndigt Land
  • I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme
  • Kong Christian stod ved højen Mast
  • Kongernes Konge! ene du kan
  • Nu titte til hinanden

Sangbogen indeholdt tydeligt de bløde fædrelandssange, som omtaler vores smukke natur, folk og monarki. De opfordrer ikke til modstand eller opstand. Andre sange fungerede som protest- og frihedssange omkring afslutningen på besættelsen

“Det haver så nyligen regnet”

Sangen blev skrevet i 1890 i anledning af en stor gruppe sønderjyders besøg i København og er en stille protest mod Sønderjyllands tilhørsforhold til tyskland. Som vi ved gik der yderligere 30 år, før vi blev genforenet, Sønderjylland og resten af Danmark. Under 2.verdenskrig fik sangen meget naturligt en ny popularitet, som stille protest mod tyskerne endnu en gang. 

“En vinter lang og mørk og haard”

Sangen blev skrevet under besættelsen og blev offentliggjort i det illegale blad Frit Danmarks martsnummer 1945. Den blev sunget af Aksel Schiøtz d. 5.maj 1945, og var populær i nogle år. Dens omdrejningspunkt er modstand og kamp, og dens popularitet svandt med årene.

“En Lærke Letted’ og tusind fulgte”

Sangen hedder oprindeligt “Danmark Frit” og blev skrevet i 1945. Sangen rummer både glædesudtryk og en sorgfuldhed, som nok har kendetegnet befrielsens dage – glæde og sorg i en blanding. 

“Flyvere i natten”

Kim Larsen skrev denne sang til hans 1989-album “Kielgasten”, der blev til en musical året efter. Sangen formidler krigens tunge alvor til børn i en alligevel let og fin sang. Vi synger “Gid at de må se mit lys hvis de kommer forbi” – selvom ingen flyvere har kunne se nogen stearinlys i vinduerne under selve krigen. Men man kan forestille sig at vi tænder lys for og synger til “dem, der forsvandt engang”. Meget smuk og rørende sang. 

Folketraditioner og overtro

– 

Fortællinger om højtiden

Der er udgivet metervis af bøger om 2.verdenskrig, besættelsen og befrielsen, og lige så mange film og serier. Hvert år finder vi et nyt hjørne af krigen frem, og belyser med dramatisering. 

Der er ikke udgivet så mange historier for børn. Sigurds Danmarkshistorie er nogle gode bøger, der også kommer omkring den svære fortælling, og der er også udgivet en læs-selv bog fra Sigurd om 2.verdenskrig. 

Moderne traditioner og fortolkninger

Symbolikken i at sætte lys i vinduet har udviklet sig til ikke kun at handle om 2.verdenskrig. Selvom 2.verdenskrig er en periode vi som samfund løbende bearbejder og finder nye måder at mindes, sætter vi i dag lys i vinduet for en verden i fred, og for lighed, frihed og håb.

Kilder

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/befrielsen-1945
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/befrielsesbudskabet-4-maj-1945
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/husmoderens-udfordringer/det-rationerede-koekken/
https://denstoredanske.lex.dk/Danmarks_Frihedssang

Christiane

Traditions manifest

Hverdagsmagi i moderne indpakning

Hvad vil du give videre til dine børn? Vil du gerne give dem familiens traditioner og minder med på deres vej, men aner ikke hvor du skal starte henne? Svaret er ikke at tilføje mere til din to-do-liste eller at sammenligne din familie med alle de overvældende idéer på sociale medier. Vores liv fortjener ægte opmærksomhed. 

Hos Mindemageriet vil jeg gerne  inspirere dig til at

1

Skabe familiebånd

Bliv inspireret til at skabe stærke rødder og familiebånd gennem små og store traditioner og højtider, i og udenfor hjemmet

2

Skabe tid

Få gode husgeråd til at skabe tid til at fejre årstider, højtider, livets gang – og putte mere hverdagsmagi ind i dagligdagen

3

Skabe minder

Opdag, hvordan du kan gemme minde og passe på fortiden, som en ægte mindemagerske – uden at det bliver overvældende.