Hvornår er det Kyndelmisse

2.februar

Historien om Kyndelmisse

Kyndel betyder lys og Misse betyder messe. Altså lys-messe. Kyndelmisse kunne på dansk trækkes sammen til Kjørmes – og Kjørmes Knud var ikke navnet på en Knud – men en knude. Og det var den dag vinteren slog knude og der nu var gået halvdelen af vinteren.

Kyndelmisse ligger 40 dage efter jul. Ifølge Moseloven var kvinder urene indtil 40 dage efter, de havde født (80 dage, hvis det var et pigebarn). Først derefter kunne de komme i templet med deres barn og blive renset, og det fortæller Lukasevangeliet, at Maria gjorde. Derfor kaldes dagen også Mariæ renselsesdag. Dagen blev afskaffet som helligdag med reformen i 1770, men dagens betydning som en midtvejsmarkering gennem vinteren holdt ved i folketraditioner i mange år.

Højtidens traditioner og ritualer

I middelalderen var kyndelmisse en festdag, hvor man indviede de lys, som året igennem skulle bruges i kirken. I biblen kaldes Jesus for et lys – og lysene symboliserer altså Jesus. I hjemmet blev lysene brugt for eksempel ved barsel eller alvorlig sygdom. På landet gjorde man status: man skulle have halvdelen af sit forråd tilbage, fordi der endnu var en halv vinter at klare sig igennem. Man holdte i den anledning sammenskudsgilder, eller Kjørmes-gilder, og på Fyn spiste man bygmelspandekager.

Symboler

Lys, æbler, snekrystaller, Kong Vinter og Rodbørnene, og – hvis man er heldig – vintergækker.

Mad

Husmandskost til Kjørmes-gilde og bygmelspandekager – Find opskriften på pandekagerne her.

Det er også en gammel dansk tradition, at bageren har æbler lavet i marcipan – En skik som det traditionsrige konditori La Glace holder i hævd, som de har gjort siden 1870.

Sange

“Det er hvidt herude” af St. St. Blicher 1838/1914 og “Sneflokke kommer vrimlende” af Jeppe Aakjær – 1916.

Det er smukke, men også barske vinterbilleder fra en tid, hvor vinteren var værre end i dag, da Europa på det tidspunkt oplevede den lille istid. Den varede i 400 år fra begyndelsen af 1500-tallet.

Folketraditioner og overtro

Folketroen omkring kyndelmisse handler i grove træk enten om mad – eller om vejret. Frugttræer piskes med ris, og rituelle pløjninger skulle sikre en god høst. Nogle mente at rigeligt med flæsk kunne modvirke rygsmerter, og andre steder var det godt at spise af julebrødet, fordi det ville hindre hovedpine og hugormebid. Og hvis du fandt et godt æble i dit forråd til kyndelmisse, kunne du holde dig sund vinteren igennem.

Skulle det for eksempel blæse så kraftigt, at “18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden” eller “hvis lærken høres første gang til Kyndelmissedag,” ville lunere tider snart være på vej. Og ”kyndelmisse tø giver 100 læs hø” – altså at tøvejr på kyndelmisse dag varslede en god høst.

Fortællinger om højtiden

Kong Vinter, Kong Bore, Kong Frost – alle sammen navne for den samme eventyrfigur, som går igen i mange børnefortællinger, både klassikere og nyfortolkninger.

Moderne traditioner og fortolkninger

Vi betragter gudskelov ikke længere barslende kvinder som urene, og vi har heller ikke længere brug for at holde øje med om vinterens forråd kan strække sig til foråret. Så hvad kan Kyndelmisse i moderne tid?

Når tiden nærmer sig kan man købe marcipanæbler på La Glace’s hjemmeside.

I Sorø afholdes der hvert år lysfest – en fin og moderne fortolkning af lysets betydning i de mørke vintermåneder.