Hvornår er det Grundlovsdag

d. 5.juni

Historien om Grundlovsdag

På Grundlovsdag fejrer vi, at den første grundlov blev underskrevet af Frederik d. 7., og at vi dermed gik fra enevælde til et demokrati. Selvom det er det tætteste vi som land kommer på at kunne kalde en nationaldag, er det altså Grundloven og demokratiet vi fejrer. 

Grundlovens 2.udgave kom i 1915, hvor kvinder fik valgret, og den seneste ændring kom i 1953, hvor kronens arverækkefølge blev ændret, så Prinsesse Margrethe kunne arve kronen efter sin far, Frederik d. 9.

Højtidens traditioner og ritualer

Omkring grundlovens indførelse blev der afholdt folkefester med mad, sang og dans. Disse fester blev med tiden erstattet af mere politiske arrangementer, hvor partier, der tidligere havde fejret demokratiet på tværs af fløje, nu samledes for at holde taler og fejre deres eget parti. 

I dag afholdes der grundlovsmøder i forskellige partier, og der er nogle steder, særligt på højskoler, grundlovs-arrangementer med fællessang. 

Symboler

Dannebrog

Mad

Grundlovsdag er blevet beskyldt for at manglen på særlige madtraditioner gør, at dagen ikke er attraktiv at fejre for danskerne. Men vi har mange andre traditioner, fx. Sankt Hans, hvor der ikke er en særlig madtradition tilknyttet. 

Grundlovsdag har heller ikke nagelfaste eller særegne symboler og sange, som gør dagen let at fejre. 

Sange

“Jeg elsker de grønne lunde” (1873) 

Teksten skrevet til et friluftsmøde ved Eremitagen i Dyrehaven nord for København grundlovsdag 5. juni 1873

Folketraditioner og overtro

–

Fortællinger om højtiden

For børn er der de senere år blevet udgivet en række vidunderlige bøger om vores demokrati og samfund, som passer perfekt til at tage frem på Grundlovs dag.

“Bogen om Grundloven” af Stine Godsk Skyum 

“Hvem bestemmer? En bog for børn om demokrati og politik” af Pernelle Laulund, Gitte Kjær-Westermann & Sofia Osmani

“Politik for begyndere” af Rosie Hore, Alex Frith & Louie Stowell

“Bogen om magt” af Claire Saunders

Moderne traditioner og fortolkninger

Grundlovsdag har ikke nogle ritualer, vi kan mødes om – udover politiske grundlovsmøder. Det har hverken symboler, handlinger eller nogle særlige madtraditioner bundet til sig, og der er ikke engang nogle nævneværdige virksomheder, der har kommercialiseret dagen – og alt dette er nok med til at gøre Grundlovsdag til en lidt usynlig højtid. 

Og det er i grunden ærgerligt, for det er trods alt vores demokrati og vores samfund vi fejrer. Hvis man ønsker at markere Grundlovsdag i sin egen familie, er det derfor om at finde på sin egen fortolkning og fejring.