Hvornår er det Blå mandag:

Mandagen efter en konfirmationsweekend – typisk i foråret. Kun få bliver konfirmeret i efteråret

Historien om Blå mandag:

Blå mandag stammer fra håndværkernes frimandag, helt tilbage fra 1492. Her godkendte Kong Hans, at smedene i Roskilde måtte holde to årlige frimandage – efter påskemarkedet og efter Skt. Olufs dag. Det kan også findes i Nyborg i 1679 hvor smedene havde ret til fire frimandage.

At kalde disse frimandage for Blå mandag har vi formodentligt fra Tyskland – blaue montag -, hvor begrebet opstod i det 16.årh. Denne frimandag var siges at skulle bruges af farversvende på at tørre deres arbejdstøj – efter det var blevet farvet blåt om søndagen.

Det var dog ofte en form for lovlig pjækkedage efter weekender med rigeligt druk. På tysk har man også udtrykket “blau sein” – at være blå, slang for at være fuld.

På engelsk findes “blue monday” som et udtryk for mandagen efter en weekend med fest og alkohol – hvor “blue” bruges som ord for at være lidt nedtryk eller “flad”. Blue monday er nok det vi på dansk ville kalde 2.dags-tømmermænd.

Det siges, at man i kirken har haft som tidlig tradition at lægge blå dug på alteret mandagen efter fastelavn og at navnet derfor kom fra kirken – det har dog været et violet klæde som er den kirkelige farve for anger, faste og renselse. Det er dog en fortælling mange kirker holder fast i.

Fra 1700-tallet kender man til historier om unge, der mødes dagen efter den kirkelige konfirmation, for at vise deres gaver frem, og fra 1800-tallet blev det mere almindeligt at tage på ekskursion ud af byen. Det var dog stadig aktiviteter forbeholdt det bedre borgerskab.

I dag har man ikke ret til fridagen længere – det er skolerne, der giver konfirmanderne en fridag dagen efter konfirmationsdagen.

Højtidens traditioner og ritualer

De unge konfirmander tager ud på udflugt, ofte til en større by eller til en oplevelse/attraktion. Det nye tøj skal vises frem, og måske brænder gårsdagens pengegaver i lommen for at blive brugt.

Symboler

–

Sange

–

Folketraditioner og overtro

–

Fortællinger om højtiden

–

Moderne traditioner og fortolkninger

I 2020’erne tilbyder næsten enhver oplevelsesvirksomhed en form for blå mandags-pakke. Disse skal ofte bookes i god tid og ofte op til et år før, hvis man ikke vil risikere at stå uden muligheder. 

Ofte holdes blå mandag sammen med den klasse, den unge bliver konfirmeret med. Klassen mødes til morgenmad, inden det går med bus til en udvalgt begivenhed, ofte eskorteret af et par forældre.

Dagens program afhænger af, hvor i landet man befinder sig. Storbybørn har nogle steder deres egne traditioner, som i København, hvor nogle mødes i Kongens Have og drikker – måske den første – øl, selvom færre unge forbinder blå mandag med druk.

Nogle byer holder også fester for de unge i fx. byens ungdomsklub, måske som et led i at forebygge drukfester – de unge skal trods alt også i skole dagen efter.

Der er dog også klasser, hvor planlægningen af dagen overlades til de unge selv, og hvor den enkeltes oplevelse er i fokus, mere end klassen som fællesskab. Dette kan både skyldes stigende individualisering i samfundet, men også tendensen til at flere fravælger konfirmationer, eller kommer fra kulturer, der ikke har lignende højtider.

Da blå mandag er en folkelig højtid, kan den fejres af alle. Uanset kultur, nonfirmation, humanistisk eller kirkelig konfirmation.