Hvornår er det Advent?

De fire søndage inden jul kaldes advent. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne også fjerde søndag i advent.

Historien om Advent

Ordet advent udspringer af ”adventus domini” – og betyder ”Herrens Komme”. Det latinske ord “adventus” bruges om en feltherres hjemkomst, efter han har besejret sine fjender.

Advent er den kirkelige ventetid frem mod jul, hvor Jesus blev født, og det er derfor en tid med faste eller bod – ligesom de 40 dage mellem fastelavn og påske.

Advent markerer også starten på et nyt kirkeår – det er altså begyndelsen på kirkeåret, og dermed årets første højtid, og tiden markeres hos kristne over hele verden. Samtidig er advent også fortællingen om livet som noget cirkulært – vi gentager år efter år de samme traditioner, som vi glæder os til.

Højtidens traditioner

Mange køber eller laver selv en adventskrans, eller en anden type dekoration med fire lys. Hver søndag tændes der endnu et lys.

For mange er advent og adventskransen blot en smuk måde at tælle ned til julen. Det er forventnings glæde, hvor de fleste umiddelbart tænker, at vi tæller ned til og glæder os til jul. Men for kirken er advent en vigtig tid. Ved advent holder folkekirken adventsgudtjenester, som ofte er meget velbesøgte.

Symboler

Adventskransen med de fire lys kom til Danmark fra Nordtyskland omkring Første verdenskrig. Den startede i Sønderjylland og kravlede stødt og roligt op igennem landet. Det store folkelige gennembrud kom under 2.verdenskrig, hvor Billedbladet kunne fortælle at Kongen og Dronningen havde en adventskrans på Amalienborg – og vi var ret vilde med de royale under 2.verdenskrig (link). I 1946 fik adventskransen sit endelige kvalitetsstempel, da det kom på årets julemærke.

Mens adventskransen i hjemmene oprindeligt blev pyntet med røde og hvide bånd, ligesom Dannebrog, vil man i kirken se at den er pyntet med lilla bånd, da lilla er den farve kirken bruger i bods- og fastetid.

Mad

Mange samles omkring søndagene i december, for at julehygge, og hygge er ofte lig med mad. Når det ikke er den store julefrokost, vil det ofte være æbleskiver eller vafler med flormelis og syltetøj, måske med tilhørende glögg.

Sange

”Vær velkommen, Herrens år” (advent) (1849) – Grundtvig

Mange børnehaver og skoler synger enten ”Velkommen, grønne adventskrans” eller ”Så tænder vi et lys i kvæld” igennem december. Vers 1 synges når lys nr. 1 tændes, vers 1 og 2 synges når lys nr 1 og 2 tændes ugen efter og så videre.

Folketraditioner og overtro

Adventstid er den mørkeste tid på året. Hvis sommeren er der, hvor vi puster ud, er efteråret én lang indånding, hvor vi går mere og mere indendørs. Sådan har det også været på husmandssteder før 1900-tallet. Man har syslet med vigtige aktiviteter indendørs; Slagtning, bagning, dyppe lys, brygge øl.

Fortællinger om højtiden

Juleevangeliet læses af mange i tiden op til og omkring jul. Og her giver Advent jo egentlig en glimrende mulighed for at give om de mange historier, som biblen også rummer, udover Jesu fødsel, noget velfortjent opmærksomhed.

Moderne traditioner og fortolkninger

Adventstiden – eller ventetiden – er fyldt med små og store ritualer i Danmark, og vi er et af de lande, der fylder juletiden ud med mere af det hele.

Enhver virksomhed i julehandlen, med respekt for sig selv, udgiver en form for adventskalender eller julekalender, og vi kan ikke få nok af det. Bedst når man tror, at nu kan markedet da ikke bære flere advents/julekalendere, dukker der en ny op. Vi elsker at tælle ned til jul!